Galleri A blev etableret i foråret 2015 og har til huse i naturskønne Lønstrup på den nordjyske vestkyst.
Her råder galleriet over ca. 200 kvm udstillingslokaler, hvor der formidles et spændende og mangfoldigt udvalg af fortrinsvis dansk samtidskunst.
Galleri A repræsenterer omkring 20 dedikerede danske kunstnere, som danner grundlag for galleriets skiftende solo og gruppeudstillinger.
Kunstnerne udtrykker sig forskelligt og arbejder med en bred vifte af materialer og medier som f.eks.:
Maleri og tegning af Jesper Liengaard, Antiokia, Daniel Nygaard-Mortensen, Mark Brunsvig, Gitte Valentiner-Branth, Peter Parling, Randi Vesterbæk Bro, Jan Wessel, Svjetlana Dosen, Claus Frederiksen, Peter Eichen, Jesper Krogh, Viktoria Evely, Sebastian Winther Knudsen og Pabi Chulo,
Skulpturer i keramik, bronze, fiberbeton og jern af bl.a. Torben Mersholm, Søren Wullum, Lars Juul Hansen, Anja Moos Wagner, Mark Brunsvig, Liné Ringtved Thordarson og Arne-Johan Rauan .
Fotografi - analogt og digitalt af Emil Schildt og Heidi Lebmeier.
Derudover præsenterer galleriet litografisk kunst af danske og internationale etablerede kunstnere som Michael Kvium, Martin Bigum, Cathrine Raben Davidsen, Julie Nord, Leif Sylvester, Dennis Kristensen,
Knud Odde, Mie Mørkeberg, Taylor Schultek, Ole Ahlberg, m.m.
Vi sætter pris på en inspirerende dialog om køb af kunst, og sætter en ære i at lytte og finde frem til den optimale løsning i samarbejde med kunden.
Og har man lyst til at blive overrasket og udfordret derhjemme, er der mulighed for at melde sig ind i en af galleriets kunstcirkler.